Dmitrij Mendelejev var en russisk kemiker, som i 1869 opstillede grundstofferne i et system af perioder. Dmitrij Mendelejev voksede op i Sibirien og læste kemi i Sankt Petersborg. Han viste hurtigt ualmindelige evner for faget og fik tildelt et stipendium, der gjorde det muligt for ham at rejse til Tyskland og studere kemi hos R. Bunsen. Han kom tilbage til Sankt Petersborg i 1861 og blev ansat ved universitetet.
Dmitrij Mendelejev gjorde sin store opdagelse ved at skrive grundstoffernes navne på hver sit kort og derefter lægge kort for grundstoffer med beslægtede egenskaber ved siden af hinanden. Til sin forbløffelse så han, at lagde han de 60 kort i rækker efter voksende relativ atommasse, kunne de, ved anvendelse af tomme pladser, lægges således, at grundstoffer med beslægtede egenskaber lå lodret over hinanden. Ud fra dette skema forudsagde han eksistensen af grundstofferne gallium, germanium og scandium, som han kaldte for hhv. ekaaluminium, ekasilicium og ekabor.
Det periodiske system gjorde Dmitrij Mendelejev berømt som en af kemiens største skikkelser, men han fik aldrig et godt forhold til autoriteterne; han blev således aldrig valgt til medlem af videnskabernes selskab i Sankt Petersborg. I 1955 blev et nyt grundstof (element nr. 101) opkaldt mendelevium (Md) til hans ære.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.