Dave Allen, egl. David Tynan O'Mahoney, 1936-2005, irsk scenekomiker med speciale i elegant turneret, grovkornet situationskomik, ofte om den katolske kirke og leveret i dialekt fra en høj barstol. Dave Allen optrådte i natklubber og på tv, hvor han brød igennem i 1960'erne i England og Australien; solooptræden vekslede med sketcher og bl.a. filmparodier. En række af hans tv-shows blev første gang vist i Danmark 1974-78.
Dave Allen var desuden talkshow-vært og seriøs skuespiller i tv-dramatik.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.