Caspar Friedrich Wolff var en tysk-russisk anatom og embryolog. Med sin disputats fra 1759, Theoria generationis, grundlagde han den embryologiske udviklingslære (se fosterudvikling). Heri fremførte han bl.a., at et foster ikke er grundlagt som et miniaturemenneske (homunculus) indesluttet i en æg- eller sædcelle klar til væksten i livmoderen, men gradvis udvikler sig fra udifferentierede celler (se epigenese og præformationsteori).
Wolff har lagt navn til de Wolffske gange, som er de primitive nyrers udførselsgange i fosterlivet; hos drenge bliver de til bitestikler og sædledere, mens de hos piger svinder bort.
Wolff var professor ved Sankt Petersborgs medicinske akademi 1766-1794.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.