Carlo Maratti, Maratta,1625-1713, italiensk maler. Maratti var elev af Andrea Sacchi (1599-1661) og som denne en glimrende portrætmaler. Hans produktion består dog især af madonnabilleder, altertavler og loftsudsmykninger i kirker og paladser i bl.a. Rom, højt værdsat af hans samtid. Stilistisk kom han til at spænde fra barok til et mere klassiciserende formsprog med forbillede i Rafael.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.