Bobolihaven, haveanlæg ved Palazzo Pitti i Firenze, Italien. Den ufærdige bygning og omliggende grund blev i 1549 erhvervet af Cosimo 1. Medici, der lod Niccolò Tribolo anlægge haven.

Bartolommeo Ammannati, Bernardo Buontalenti og Alfonso og Guilio Parigi satte også deres præg på anlægget, som omfatter et stort hesteskoformet amfiteater i centralaksen, en serie terrasser, en giardino segreto og en tværakse af cypresser afbrudt af Piazzale dell'Isolotto med en skulptursmykket ø i et ovalt bassin.

Bobolihaven rummer talrige skulpturer fra antikken, renæssancen og barokken samt den berømte grotte La Grotta Grande fra 1583 af Buontalenti.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig