Anne-Marie Garat

Anne-Marie Garat var en fransk forfatter. Hun genoplivede den store, fortællende roman, som havde haft succes i 1800-tallet (Balzac, Eugène Sue, føljeton) og i begyndelsen af 1900-tallet (Roger Martin du Gard). Romanpersonernes skæbne udspiller sig hos Garat i en historisk sammenhæng, og selv sagde hun om sin romanform, at den er "historiens fabrik". Garat udtalte sig kategorisk mod indsættelsen af forfatterens person og privatliv på den fiktive persons plads.

Anne-Mari Garat debuterede i 1980'erne og slog igennem med Chambre noire (1990, dansk Mørkekammer, 1993), hvor en familiehistorie og 1900-tallets krige oprulles ud fra gamle fotografier. Aden (1992, Prix Femina, dansk Aden, 1995) bruger den samme form, her med en hovedperson, der kastes tilbage i et ubehageligt erindringsunivers, en form, forfatteren også benyttede i den sene La Nuit atlantique (2020). Selv konfronterede hun sig med sin fødeby Bordeaux' fortid inden for slavehandelens historie (Le point de vue des éditeurs, 2021).

Hendes hovedværk er den historiske romantrilogi bestående af Dans la main du diable (2006), L'Enfant des ténèbres (2008) og Pense à demain (2010), tre 1000-siders romaner om en familie med viljestærke kvinder i historiens greb fra 1913 til 1960'erne. Disse romaner er bevidst melodramatiske fra forfatterens side og spiller på forfattere som Victor Hugo, Balzac og andre 1800-talsforfattere.

Garats tre små fortællende essays L'Amour de loin, La Rotonde og Hongrie (1998, 2004, 2009) er vigtige for forståelsen af hendes sprog, billeder og associationer bl.a. ud fra mødet med andre kunstarter.