Alicia Alonso var en cubansk danser og koreograf. Uddannet i fødebyen Havana, i New York samt i London hos Vera Volkova. Hun gjorde karriere som ballerina ved American Ballet Theatre, som turnerende gæstesolist og på Cuba, hvor hun fra Fidel Castros magtovertagelse i 1959 var balletmester og primaballerina ved Cubas Nationalballet. Som danser repræsenterede hun den klassiske stil med Giselle som en af sine glansroller; den dansede hun i København i 1969. Hun har kreeret partier hos Antony Tudor, George Balanchine og Agnes de Mille (1909-93). Titelrollen i svogeren Alberto Alonsos Carmen suite (1967) er en af de store roller i hendes repertoire.
Alicia Alonso
Faktaboks
Alicia Alonso
- Født
- 21. december 1920
- Død
- 17. oktober 2019
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.