Aleksandr Mikhajlovitj Butlerov, 6.9.1828-17.8.1886, russisk kemiker, født i Chistopol; studerede i Kazan, hvor han blev professor i 1857; fra 1868 i Skt. Petersborg. Han var sammen med Mendelejev 1880'ernes betydeligste russiske kemiker. Han var en af grundlæggerne af den kemiske strukturteori, dvs. valensteori. Kekulé og Couper fremsatte i 1858 den grundlæggende teori, men det var Butlerov, der forstod betydningen af den. Han fastsatte på grundlag af carbonatomets fire bindinger de principper, der muliggjorde den organiske kemis udvikling. Butlerov erkendte eksistensen af strukturisomere forbindelser og antallet af isomere forbindelser svarende til en given empirisk formel. Han forklarede begrebet tautomeri og anvendte teorien ved syntese af nye vigtige stofgrupper.
Aleksandr Mikhajlovitj Butlerov
Faktaboks
Aleksandr Mikhajlovitj Butlerov
- Født
- 6. september 1828
- Død
- 17. august 1886
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.