Adana, Tyrkiets femtestørste by; 2,1 mio. indb. (2013). Byen ligger på den store frugtbare slette, Çukurova, på sydkysten, hvor der bl.a. er bomuldsproduktion. Den formodes grundlagt af hittitterne ca. 1400 f.Kr.; i 66 f.Kr. blev byen koloniseret af romerne, i 1516 af osmannerne. Adana rummer monumenter fra flere perioder, bl.a. en romersk stenbro over floden Seyhan.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.