De tidligste biblioteker i Storbritannien var knyttet til klostre og klosterskoler, efter 1200-tallet suppleret med universiteterne i Oxford og Cambridge; det første katalog er Cambridge universitetsbiblioteks fra 1424. Reformationen medførte opløsning og spredning af adskillige katolsk-gejstlige biblioteker. Thomas Bodley (1545-1613) nyetablerede i 1602 Oxfords universitetsbibliotek (se Bodleian Library) som det første pligtafleveringsbibliotek; siden er pligtaflevering udvidet til fem andre biblioteker: Cambridge University Library, The Royal Library, som fra 1753 indgik i det nystiftede British Museum, senere for Trinity College i Dublin samt fra begyndelsen af 1900-tallet nationalbibliotekerne i Skotland og Wales. Hele artiklen