Čačak er en by i Serbien ca. 130 km syd for Beograd med 69.600 indbyggere (2022). Čačak ligger i et højtudviklet landbrugsområde med produktion af blommer, kvæg og mejeriprodukter, og den er siden 2. Verdenskrig blevet en driftig industriby med både maskin-, elektronik- og træindustri. Byen er desuden kendt for sin fremstilling af slivovits, blommesnaps. Industrien blev udsat for bombardementer under NATO-luftangrebene mod Jugoslavien i 1999.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig