Xylem

I et lysmikroskop ses xylemet i et længdesnit af en fyrregren som utallige rør, der ligger side om side. De tynde tværstriber er lignin, som afstiver og styrker xylemet.

Xylem
Af /Science Photo Library/Ritzau Scanpix.

Xylem er den planteanatomiske betegnelse for ved. Xylem findes i alle plantens organer, dvs. i rod, stængel og blade, og danner et sammenhængende transportsystem for vand og opløste næringssalte gennem hele planten.

Faktaboks

Etymologi
Ordet xylem kommer af græsk xylon 'træ'.

Xylemet består af flere forskellige celletyper: karceller og trakeider til vandtransport, vedtaver og stenceller til afstivning og parenkymceller til oplagring af stivelse og oliedråber.

Xylemet anlægges og modnes i de yngste plantedele, der behøver tilførsel af vand for at vokse; kar og trakeider er døde celler. I de unge plantedele skal disse celler kunne strækkes i takt med væksten, og de skal også kunne modstå et undertryk i cellen og et pres fra omgivende celler. Cellevæggen opfylder disse krav, således at en primær cellevæg, udformet som et net af cellulose, lader vandet passere, og en afstivende, forveddet sekundær væg, enten i form af ringe eller skruer, forhindrer, at cellen presses sammen, men ikke at den strækkes. Når strækningsvæksten i plantedelen er slut, erstattes disse celler af celler med en mere massiv sekundærvæg, der ikke kan strækkes.

De vandtransporterende celler fungerer oftest kun i en periode på et til få år, fordi de bliver luftfyldte. Hos flerårige planter erstattes de derfor hvert år med nye celler, der dannes af vækstlaget. I vandplanter, hvor vandtransporten er meget begrænset, er xylemet reduceret.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig