Søkort, kort over farvande til brug ved navigering. Hovedparten af søkort er konstrueret efter Mercators projektion (se kortprojektioner), der opfylder de to væsentlige krav til et søkort: At det skal være vinkeltro, og at kompaslinjer skal være rette linjer.
Søkort opdeles efter deres målestok i oversejlingskort, anduvningskort, kystkort og specialkort. Herudover anvendes rutekort til rejseplanlægning, pilotkort til orientering om oceanografiske og meteorologiske forhold, stedlinjekort til udsætning af astronomiske observationer samt storcirkelkort ved oceanpassage.
I Danmark produceres søkort udelukkende af Geodatastyrelsen og tegnes på grundlag af opmålinger. Opmålingernes alder, der har betydning for kortets nøjagtighed, vises i kildediagrammer i kortet. For at søkortet kan anvendes sammen med fx satellitnavigationssystemer, skal kortets og navigationssystemets gradnet, det horisontale datum, være sammenfaldende. Alle nationer anvender i dag WGS 84 (World Geodetic System 1984) eller et tilsvarende datum, men ældre kort kan have afvigende datum.
Kortets vigtigste oplysninger er vanddybder (se søopmåling), der angives ved lodskud og ligedybdekurver. Andre væsentlige oplysninger er farvandsafmærkning og ruter, vragpositioner, kabler, olieledninger og andre farer for sejladsen. Herudover giver kortet oplysninger om magnetisk misvisning og vertikal datum, der fastlægger den vandstand, som dybderne er beregnet ud fra. Dette har især betydning i farvande med tidevand. I særlige noter kan der være oplysninger om strømforhold. På land afbildes genkendelige punkter, der kan anvendes ved navigeringen, fx kirketårne, fyr og båker. Betydningen af kortets symboler, forkortelser og begreber kan findes i publikationen Kort 1 fra Kort & Matrikelstyrelsen.
Om bord i skibet anbringes kortene normalt i folioer opdelt efter farvandsområder, og skibet fører en kortjournal eller -katalog over beholdningen, så det enkelte kort let kan findes. Da danske kort kun udgives for danske farvande, anvender skibe i udenrigsfart overvejende engelske søkort, der udgives for hele verden. Kortene skal løbende rettes for de ændringer, der fx sker med afmærkninger, fyr eller skiftende dybder. Rettelserne udgives i ugentlige hæfter, i Danmark i Efterretninger for Søfarende. Hver rettelse har et nummer, og når rettelsen med pen er indført i søkortet, noteres det på kortet og i skibets kortjournal som tegn på, at kortet er ajourført.
Elektroniske søkort fremstilles enten som digitalt scannede papirkort, rasterkort, eller ved at vektorisere alle oplysninger fra kortet (Electronic Navigational Chart, ENC). Det elektroniske kort anvendes i navigationsprogrammer (fx Electronic Chart Display and Information System, ECDIS), der integrerer kortbilledet med informationer fra andre kilder som radar, lodsbøger, kompas, satellitnavigeringssystem og vindmåler. Navigationsprogrammet viser de kombinerede informationer på en skærm, som brugeren kan tilpasse i målestok, tilføje kurser og positioner og indlægge ruter på.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.