Rusinsk er fællesbetegnelsen for en gruppe nærtbeslægtede, overvejende østslaviske sprogformer, der tales af etniske rusinere, heraf ca. 25.000 i Vojvodina i Serbien, hvor det er et af de seks officielle sprog, ca. 560.000 i det vestlige Ukraine og ca. 50.000 det østlige Slovakiet. Hertil kommer mindre grupper i Polen, Rumænien og Ungarn samt immigrantsamfund i Canada og USA. I Slovakiet blev rusinsk i 1995 anerkendt som minoritetssprog og fik samtidig et officielt skriftsprog baseret på det kyrilliske alfabet. Rusinsk forekommer i regionale varianter, som i forskelligt omfang er præget af de slaviske nabosprog.