Fakir, (af arab. faqīr 'tigger, fattig'), ifølge Koranen den, som ikke ejer noget og i enhver henseende er afhængig af Guds hjælp. I sufismen betegner fakir egentlig den, som lever i materiel fattigdom som et nødvendigt stadium på vejen til Gud og har givet afkald på al egoistisk stræben. I senere folkelig sufisme kom fakir til at betegne den omvandrende asket (svarende til persisk dervish). Selvom ordet er af islamisk oprindelse, bruges det i Vesten mest om indiske hinduers asketiske hellige mænd, der i den folkelige fromhed anses for at have mirakuløse evner til fx at gå på gløder, omgås giftslanger eller ligge på et sømbeslået leje.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.