I 1853 opfandtes et fangapparat, der forhindrede elevatoren i at styrte ned, hvis bæremidlet svigtede. Fra da af var det utænkeligt at opstille en elevator uden denne sikkerhedsforanstaltning, og i 1900-t. blev dette fangapparat videreudviklet, bl.a. til en elevator, som er forsynet med et hastighedsstyret fang. Her er elevatoren opstillet i en helt lukket skakt, og under elevatorstolen er der udspændt et stykke lærred fastgjort til en ramme, der dækker hele elevatorstolens bund, og som har forbindelse med elevatorens fang, hvilket er nogle kiler, der går ind og klemmer på skinnerne. Der skal så en forudbestemt kraft, stammende fra luftens tryk, til at påvirke fanget, når elevatoren bevæger sig nedad med en hastighed, der er større end den normale hastighed.
I dag må ingen tovbårne elevatorer opstilles uden en hastighedsstyret fangmekanisme. Den virker ved, at en wire, der er fastmonteret på elevatorstolens fangapparat, kører over en skive med svingklodser, ned omkring en vendeskive i skaktbunden og videre op til fangapparatet. Hvis elevatoren begynder at køre nedad med større hastighed end normalt, bliver svingklodserne tvunget længere ud, hvor de griber fat i nogle fastmonterede spærreklodser, som fastlåser skiven. Når wiren står stille, vil den trække fangapparatet til og fastlåse fanget, hvorved elevatoren bringes til standsning.
Hydrauliske elevatorer er forsynet med en anordning, som aktiveres, når elevatoren er standset på etagen. Den forhindrer, at elevatoren kan forsvinde fra etagen pga. lækage i hydrauliksystemet. Tovhydrauliske elevatorer har ud over ovennævnte et tovslæksfang, som vha. stærke fjedre påvirker fanget og stopper elevatoren.
Styringen af de første elevatorer var meget simpel. Det foregik vha. et såkaldt styretov, som man kunne komme til inde i elevatoren og på etagerne. Styretovet havde forbindelse med en slags omskifter. I de helt gamle elevatorer vendte man dampen til dampmaskinen, og da det blev elektromotorer, der trak elevatorerne, vendte man strømmen til motoren. I dag styres det hele elektronisk.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.