Båndoptagerens umiddelbare forfader er ståltrådsoptageren (wirerecorder), som blev skabt til praktisk brug af Valdemar Poulsen omkring 1900 i form af hans "telegrafon". Båndoptageren, med ståltråden afløst af et smalt bånd af kunststof belagt med magnetisk materiale, udvikledes i løbet af 1930'erne og fik sit egentlige gennembrud kort efter 2. Verdenskrig.
Princippet i båndoptageren er kort og meget forenklet, at elektriske signaler repræsenterende lyd fra en mikrofon eller billede fra et tv- eller videokamera via et elektromagnetisk tonehoved magnetiserer båndet, der bevæger sig forbi hovedet med konstant hastighed. Når båndet under afspilning atter bevæges forbi hovedet, aftastes magnetiseringen, og i tonehovedet induceres herved elektriske signaler, svarende til de oprindelig registrerede svingninger. Båndoptageren har normalt to eller tre tonehoveder, idet båndet først passerer det såkaldte slettehoved, som ved hjælp af en højfrekvent vekselstrøm magnetiserer båndet, hvorved eventuelle allerede lagrede lydsignaler slettes; båndet kan så anvendes til nye indspilninger. Efter slettehovedet følger i enklere båndoptagere det såkaldte kombi(tone)hoved, som bruges både til ind- og afspilning af båndet. Dyrere og mere professionelle maskiner har tre tonehoveder, idet der efter slettehovedet først følger et indspillehoved og derpå et afspillehoved; derved opnås en bedre lydkvalitet. Samtidig kan man kontrollytte optagelsen, idet denne kan afspilles umiddelbart efter indspilningen. Dette er en stor fordel, specielt i professionelle sammenhænge.
Det oprindelige båndformat med en bredde på ca. 6 mm (1/4″) er gennem tiden blevet suppleret med en række formater; op til 50 mm (2″), som benyttes til 24-sporsmaskiner i lydstudieteknikken og ned til 3,18 mm (1/8″), som benyttes i den uhyre udbredte kassettebåndoptager (hvor selve båndkassetten kaldes en compact cassette).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.