Brintoverilte er et oxidationsmiddel, der ved kontakt med organisk væv fraspalter ilt i en form, der er yderst aktiv og derfor øjeblikkeligt reagerer med stoffer, der lader sig ilte. Brintoverilte har en blegende virkning på farvestoffer.
Faktaboks
- Også kendt som
-
hydrogenperoxid, kemisk formel: H2O2
En 3 % vandig opløsning har en kraftig, men kortvarig desinficerende virkning. Opløsningen virker desuden vævssammentrækkende (adstringerende), idet protein udfældes i overfladen af det berørte væv. Endelig virker opløsningen lugtdæmpende på grund af iltning af ildelugtende stoffer.
Stærkere opløsninger, fx en 30 % opløsning, er ætsende og bør derfor aldrig anvendes direkte på hud, slimhinder eller sår.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.