Oxidationsmiddel, i kemien oprindelig anvendt om oxygen eller et stof, der kan afgive oxygen. I dag anvendes betegnelsen om et stof, der kan optage elektroner fra et andet stof og derved øge et grundstofs oxidationstrin (modsat reduktionsmiddel). I elektrokemien tydeliggøres dette fx i forsølvningsprocessen, hvor en sølvelektrode ved anoden opløses ved at oxideres til sølvioner. Ved katoden finder den modsatrettede proces sted, og sølv udfældes.
I mangfoldige tilfælde kan et givet stof være oxidationsmiddel i én proces og reduktionsmiddel i en anden. Mangan i oxidationstrin +4, fx brunsten, MnO2, kan oxidere klor med oxidationstrin −1 i hydrogenklorid til frit klor, men kan i en smelte af kaliumhydroxid og kaliumnitrat reducere kaliumnitrat til kaliumnitrit og selv oxideres til kaliummanganat.
Der er kun ét oxidationsmiddel, der ikke også kan være et reduktionsmiddel, nemlig grundstoffet fluor.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.