Tomsk, hovedstad i Tomskregionen i det vestlige Sibirien i Den Russiske Føderation og vigtig industriby ved floden Tom; 523.000 indb. (2010). Byen blev grdl. 1604 som grænsefæstning. I den gamle del dominerer Opstandelseskirken fra slutningen af 1700-t., og på den centrale markedsplads findes en typisk russisk købmandsgård (gostinyj dvor), også fra 1700-t. Desuden er der en række fine administrationsbygninger og et universitet i klassicistisk stil fra 1800-t. (Sibiriens første) samt mange parker og naturlige skovbevoksninger.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.