Sombor, (ung. Zombor), by i den serbiske provins Vojvodina 150 km NV for Beograd; 50.950 indb. (2002) med serbisk flertal samt et ungarsk og et kroatisk mindretal. Sombor er en vigtig handelsby med fødevare-, tekstil-, maskin- og lædervareindustri samt elektronisk industri. Byen er første gang nævnt i 1200-t. Den blev erobret af osmannerne i 1541 og af habsburgerne i 1687. I 1749 blev den udnævnt til fri kongeby, og den kom i 1918 under Jugoslavien.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.