Klebsiella er en bakterieslægt i familien Enterobacteriaceae. Klebsiella er gramnegative stavformede bakterier, der er fakultative, hvilket vil sige, at de kan vokse med eller uden ilt i atmosfæren. De er karakteriseret ved at have en meget kraftig polysakkaridkapsel, som gør kolonierne høje og slimede (mucoide) på faste dyrkningssubstrater.

Faktaboks

Etymologi

Bakterien er opkaldt efter den tysk-schweizisk-amerikanske bakteriolog Theodor Albrecht Edwin Klebs (1834-1913)

Kapselpolysakkariderne anvendes til at typebestemme Klebsiella-arterne, og der findes omkring 80 forskellige typer. Klebsiella-slægten omfatter arterne K. pneumoniae, K. aerogenes (hedder nu Enterobacter aerogenes) og K. oxytoca.

K. pneumoniae omfatter subspecies (underarterne) K. pneumoniae, K. ozaenae og K. rhinoscleromatis. Disse subspecies behandles og rapporteres i praktisk klinisk mikrobiologisk arbejde som species. Foruden disse arter findes der tre andre arter, som sjældent ses hos mennesker.

Klebsiella-arterne kan findes i lavt antal i afføringen (fæces) fra mennesker og dyr og er vidt udbredte i naturen i bl.a. jord og vand. Uden for tarmen er de lejlighedsvist patogene, ligesom andre medlemmer af Enterobacteriaceae, fx Escherichia coli. De forårsager urinvejsinfektioner, sårinfektioner, blodforgiftning (sepsis) mm., ligesom E. coli.

K. pneumoniae blev oprindelig ved en fejltagelse af den tyske patolog Carl Friedländer beskrevet som årsag til lungebetændelse i lungelapper (lobær pneumoni), men årsagen var de grampositive Streptococcus penumoniae, som den danske læge Hans Christian Joachim Gram viste under sit besøg hos Carl Friedländer i Berlin i 1883-84, hvor han udviklede gramfarvningen.

K. pneumoniae koloniserer ofte luftvejene uden at give symptomer hos penicillinbehandlede patienter, men kan i sjældne tilfælde forårsage lungebetændelse. Alle Klebsiella-arterne producerer nemlig et kraftigt enzym (beta-laktamase), som nedbryder flere penicilliner og nogle cefalosporiner, og derfor er Klebsiella-arterne, især K. pneumoniae hyppig årsag til sygehusinfektioner på afdelinger med et stort antibiotikaforbrug.

Diagnosen stilles ved mikroskopi og dyrkning og artsbestemmelsen ved massespektrometri (MALDI-TOF). De er som regel følsomme over for lægemidlerne ceftazidim, meropenem, gentamicin, ciprofloxacin og colistin.

Læs mere på lex.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig