Semeru, Gunung Semeru, vulkan på det østlige Java og øens højeste punkt, 3676 m.o.h. Gunung Semeru anses for at være en af verdens smukkeste vulkaner; meget regelmæssig i form ligger den omgivet af søer og mindre vulkaner. Den har været næsten konstant i udbrud siden 1967. Bjerget kan bestiges i tørtiden fra maj til oktober; opstigningen tager et par dage. I skovene på bjergsiden lever leoparder og vildsvin.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.