Roberto Rossellini var en italiensk filminstruktør. Han var gift med Ingrid Bergman fra 1950 til 1958, og sammen fik de en datter, skuespilleren Isabella Rossellini.
Roberto Rossellini nærede allerede som barn en glødende interesse for filmen. Med velhavende forældre havde han mulighed for at eksperimentere med amatørfilm, inden han i slutningen af 1930'erne blev ansat i det fascistiske marineministeriums filmenhed, hvor han bl.a. instruerede den dokumentariske La nave bianca (1941, Det hvide Skib) om en romance på et hospitalsskib.
Efter 2. Verdenskrig blev Roberto Rossellini en ledende skikkelse i den antifascistiske neorealisme, der indledtes med hans Roma, città aperta (1945, Rom, aaben By) om almindelige romeres kamp mod den tyske besættelsesmagt. Filmen var første del i Rossellinis krigstrilogi, der tillige omfatter episodefilmen Paisà (1946) om de allieredes fremmarch fra Sicilien til Posletten, og Germania anno zero (1947, Tyskland Aar nul), der udspiller sig i Tysklands materielle og moralske efterkrigsruiner.
Hollywoodstjernen Ingrid Bergman så filmene og tilbød at arbejde med Roberto Rossellini. Det blev indledningen ikke blot til en skandaleombrust romance, der endte med ægteskab, men også til en ny fase i Rossellinis karriere.
Sammen med Ingrid Bergman lavede han en række minimalistiske film — Stromboli (1949), Europa '51 (1951, Størst er kærligheden), Viaggio in Italia (1953, Rejse i Italien) og Die Angst eller La Paura (1954, Angst) — om efterkrigstidens moralske tomrum og desperate søgen efter mening.
I 1958 udsendte Roberto Rossellini en dokumentarfilm om Indien, India, og med enkelte undtagelser var resten af hans karriere viet oplysende film for tv, bl.a. La Prise de pouvoir par Louis XIV (1966, Ludvig XIVs magtovertagelse).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.