Poul Andreassen, 18.2.1928-7.8.2009, dansk erhvervsmand. Poul Andreassen omorganiserede det klassiske rengøringsjob til en storindustriel, it-styret eksportvirksomhed. Han blev 1962 direktør i Det Danske Rengøringsselskab A/S og udviklede dette til en multinational koncern - ISS, International Service System - med datterselskaber i flere verdensdele og med specialer som rengøring, linnedservice, sikkerhed og energistyring. Han fratrådte 1995 som koncernens administrerende direktør. Andreassen var formand for A/S Storebæltsforbindelsen 1987-98 og bestyrelsesformand for Superfos A/S til 1998. Han var formand for Det Konservative Folkeparti 1998-2000.
Poul Andreassen
Faktaboks
Poul Andreassen
- Født
- 18. februar 1928
- Død
- 7. august 2009
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.