Faktaboks

Mette Hønningen
Født
3. oktober 1944

Mette Hønningen og Torben Jeppesen i Glen Tetleys Ildfuglen, skabt til Den Kgl. Ballet i 1981. Tetley forlod det russiske folkeeventyr og placerede handlingen i tiden, lige før Stravinsky skrev sit partitur. Tetley tolkede historien som en myte, hvori ildfuglen, en ung kvinde, gør oprør mod de kræfter, der begrænser menneskets frihed.

.

Mette Hønningen er en dansk danser, der er uddannet på Det Kongelige Teaters Balletskole. Hun blev danser i 1963, solodanser i 1967 og tog i 1992 sin afsked.

Efter debuten som eleven i Flemming Flindts Enetime i 1964 udviklede Mette Hønningen sig til en klassisk ballerina, der som en af de få beherskede den svære russerklassik. Blandt hendes store præstationer var Odette-Odile i Svanesøen (1974), Månerenen (1965) og ballerinaen i Etudes (1970). Lidenskab og dramatisk styrke viste hun i Syrenhaven (1970) og som lady Capulet i Romeo og Julie (1974).

I 1986 skabte Alvin Ailey soloen Witness specielt til hende.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig