Kwame Nkrumah var politiker og Ghanas første præsident.
Nkrumah studerede politik i USA og Storbritannien. I 1947 blev han kaldt hjem til Guldkysten som generalsekretær for nationalistbevægelsen. Som leder af Convention People's Party vandt Nkrumah lokalvalgene i 1951, og som premierminister fra 1952 til 1957 førte han landet frem til uafhængighed.
I 1960 omdannede han Ghana til republik med sig selv som præsident og tiltog sig diktatoriske magtbeføjelser. Efter sovjetisk mønster satsede han på industrialisering, men negligerede landbruget. Han var optaget af panafrikanske idéer og udvikling af afrikansk socialisme.
I 1966 blev han væltet ved et militærkup, hvorefter han gik i eksil.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.