Karl Koldewey var en tysk skibsfører og polarforsker, der ledede to tyske polarekspeditioner. Den første fandt sted i 1868 med et mindre skib, hvormed der blev foretaget undersøgelser øst for Svalbard, mens det ikke lykkedes at nå ind til Østgrønland. Den anden blev gennemført i 1869-1870 med to skibe, hvoraf det ene blev skruet ned i isen, mens det med det andet lykkedes at nå ind til Sabine Ø ved Grønlands østkyst, hvorfra Koldewey i 1870 nåede op til Germania Land, dvs. nordligere end nogen anden før ham. Øerne Store og Lille Koldewey er opkaldt efter ham.
Karl Koldewey
Faktaboks
Karl Koldewey
- Født
- 26. oktober 1837
- Død
- 17. maj 1908
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.