Hanved, (ty. Handewitt), landsby i den tyske delstat Slesvig-Holsten umiddelbart syd for den dansk-tyske grænse. Indtil grænsedragningen i 1920 hørte Frøslev til Hanved sogn, men blev nu lagt ind under Bov sogn.

Frøslevborgerne havde hidtil benyttet Hanved kirke og kirkegård. Her ligger bl.a. kromanden og dialektdigteren Karsten Thomsen (1837-89) begravet. I 1955 besluttede Hanved og Bov sogne at samle de danske gravsten på den såkaldte Frøslev-plæne nord for Hanved kirke.

Hanved er i dag fortrinsvis kendt for håndboldklubben SG Flensburg-Handewitt, oprindeligt en fusion mellem to klubber, der i dag er hjemmehørende i Flensborg og har flere danske spillere.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig