Alfred Schmidt, 1858-1938, dansk maler og tegner. Sideløbende med en uddannelse som håndværksmaler (svend 1877) lærte han at tegne og male. Alfred Schmidt blev især kendt som bladtegner og illustrator. Han var tilknyttet vittighedsbladet Punch fra 1880, Ude og Hjemme samt Oldfux (begge fra 1883), Fliegende Blätter fra 1884 samt Blæksprutten fra 1889; i 1899 var han medgrundlægger og hovedredaktør af Klods-Hans.
Til disse udgivelser leverede Alfred Schmidt sine humoristiske tegninger, bl.a. store situationsbilleder med mange figurer og karikaturer af politikeren J.C. Christensen.
Af bogillustrationer kan nævnes Beretning om de vidtberømte Molboer (ved V. Fausbøll, 1887) og Chr. Winthers Flugten til Amerika (1900).
Sammen med sin hustru stiftede Alfred Schmidt i 1928 et legat for tegnere.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.