Agatha Christie

Christie blev født ind i den øvre middelklasse og farens familie var ganske velstående. Faren lærte hende matematik, mens hun selv lærte sig at læse, da hun ikke gik i normal skole. Faren døde da hun var 11. Som 16-årig blev hun af moren sendt til Paris for at studere sang og klaver, men det blev ikke til en karriere som sangerinde som ellers planlagt. Under 1. Verdenskrig arbejdede Christie i hospitalsvæsenet, og det gentog sig under 2. Verdenskrig. Her fik hun godt kendskab til både medicin og giftstoffer, en viden, hun kunne trække på i sine krimier.

I 1914 giftede hun sig med Archibald Christie, som hun fik et barn med. I ægteskabet gik bølgerne ofte højt, og da ægtemanden i december 1926 havde indrømmet en affære, forsvandt Christie i 11 dage, før det lykkedes pressen at løse mysteriet om den kendte krimiforfatters forsvinden. I 1930 giftede hun sig med arkæologen Max Mallowan.

I året for forsvindingen, 1926, blev Agatha Christie et verdensnavn med romanen The Murder of Roger Ackroyd (dansk Hvem dræbte?, 1938), der artistisk og elegant narrede de fleste læsere ved at lade romanens jegfortæller være den skyldige. Seks år tidligere, i 1920, udkom hendes debutroman The Mysterious Affair at Styles (dansk 1954, De låsede døre. Stylesmysteriet). Det er her, at den senere så berømte detektiv Hercule Poirot introduceres.

Mange vil mene, at samtlige krimier med Poirot eller med miss Marple som detektiv bør nævnes som væsentlige, men det vil her føre for vidt at opliste dem alle. Miss Marple dukker første gang op i Murder at the Vicarage (1930, dansk 1951 Mordet i præstegården). Blandt de øvrige mest berømte krimier kan nævnes Murder on the Orient Express (1934, dansk 1960 Mordet i Orientekspressen), Death on the Nile (1937, dansk 1946 og 1961, Døden på Nilen) og And Then There Were None også kendt med titlen Ten Little Niggers (1939, dansk 1956 og flere gange siden, som Ti små negerdrenge, En af os er morderen og Der var ti, der var ni ...). Sidstnævnte fortjener at blive fremhævet på grund af sin litterære betydning. Romanen er en nærmest allegorisk dødedans, hvor ti mennesker, én for én, på mystisk vis bliver myrdet på en øde ø. Dette handlingsmønster er siden blevet genbrugt af andre forfattere, bl.a. har Umberto Eco i sin roman Rosens navn fra 1980 benyttet ikke så få træk fra Agatha Christies roman.

Agatha Christie ændrede ikke den klassiske detektivroman, men i sine bedste bøger drev hun genren til raffinerede og komplicerede puslespil. Litterært og politisk var Agatha Christie stærkt konservativ, men at hun også havde blik for kvinders liv i en moderne verden, viste hun, når hun under pseudonymet Mary Westmacott skrev uden for krimigenren.

Det kendteste teaterstykke The Mousetrap skrev Christie for teateret i 1952, og det har sat rekord ved at være på plakaten i London lige siden. Flere af hendes romaner er også blevet spillet i teaterversioner.

Christies romaner er blevet filmatiseret adskillige gange. Blandt de bedste er René Clairs filmatisering 1945 af Ten Little Niggers (Og så var der ingen) og Billy Wilders Witness for the Prosecution (1957, Anklagerens Vidne).

Hercule Poirot og Miss Marple har flere gange optrådt på filmlærredet. Således har Peter Ustinov spillet Hercule Poirot i hhv. Death on the Nile (1978, Døden på Nilen) og Evil under the Sun (1982, Mord i Solen) og Albert Finney i Murder on the Orient Express (1974, Mordet i Orientekspressen). I 2017 kom Kenneth Branaghs filmatisering af Murder on the Orient Express (Mordet i Orientekspressen) med ham selv i hovedrollen som Hercule Poirot, opfulgt af i 2022 af Death on the Nile (Døden på Nilen) og i 2023 A Haunting in Venice (Mordet i Venedig).

Begge detektivfigurer har desuden fået deres egne britiske tv-serier, der med succes er gået verden rundt, blandt andet med skuespilleren David Suchets (født 1946) fremstilling af Hercule Poirot fra 1989 til 2013.

• den britiske kriminalgenre
• kriminallitteratur