A.S. Neill, Alexander Sutherland Neill, 1883-1973, skotsk pædagog, grundlægger af kostskolen Summerhill i Suffolk. Neill, der var stærkt psykoanalytisk orienteret, gik ind for en autoritetsfri opdragelse, hvor frihed var det grundlæggende middel mod fortrængninger og neuroser. Hans teorier har været stærkt omdiskuteret, men er stadig et vægtigt indlæg i debatten om børns opdragelse til demokratiske og selvstændige voksne, der handler ud fra selvdisciplin og ikke ud fra underkastelse. Neills mest kendte bøger, som alle er oversat til dansk, er The Problem Child (1926, da. Vanskelige Børn, 1933), Hearts, not Heads in School (1945, da. Hjerter — ikke hjerner i skolen, 1968) og Summerhill (1962, da. Summerhillskolen, 1963).
A.S. Neill
Faktaboks
A.S. Neill
- Født
- 1883
- Død
- 1973
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.