Giuliano Cesarini, 1398-1444, italiensk kardinal. Efter studier i Padova blev han professor i kirkeret sammesteds og 1426 kardinal. I 1431 ledede han som pavelig legat et mislykket korstog mod hussitterne i Bøhmen; s.å. blev han leder af Baselkonciliet, men brød med det i 1437. I 1438-39 deltog Cesarini i unionsforhandlingerne med den græsk-katolske kirke; i 1444 fik han ungarerne til at genoptage krigen mod tyrkerne, men faldt selv ved Varna.
Giuliano Cesarini
Faktaboks
Giuliano Cesarini
- Født
- 1398
- Død
- 1444
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.