Émile Ollivier var en fransk politiker. Ollivier var republikaner og ledede i 1848 Februarrevolutionen i Marseille. Under kejserdømmet valgtes han i 1857 som en af fem deputerede i oppositionen. Da Napoleon 3. i 1860 indledte en liberal og social politik, nærmede han sig bonapartismen i håb om at stække den reaktionære og klerikale reformmodstand. Han forsvarede fx i 1864 arbejderlovgivningen.
Efter indførelsen af pressefrihed og parlamentarisme accepterede han i januar 1870 at blive regeringsleder. Skønt modstander af krigen mod Preussen erklærede han i parlamentet, at man skulle gå ind i den "med let hjerte". Opinionen gjorde ham ansvarlig for nederlaget, og en tid måtte han slå sig ned i Italien. Hans dagbøger fra perioden 1844-1869 og værket L'Empire libéral i 14 bind er vigtige kilder til forståelse af det andet kejserdømme.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.