Zurna, (tyrk., af pers. surnā), zurla, folkelig oboskalmeje, udbredt i den islamiske verden, men kendt i førislamisk tid. Det 30-45 cm lange rør med syv fingerhuller og et tommelfingerhul anblæses gennem et dobbelt rørblad, under hvilket en støtteplade til læberne er anbragt. Der benyttes kontinuerlig vejrtrækning, hvorved den høje, snerrende klang flyder i en ubrudt strøm. Den er formentlig stamfader til den europæiske obo.