Zuaver, (arab. dial. zwāwa, af kabylisk igawawawen), stamme af kabylere i Algeriet og 1831-1963 betegnelse for elitefodfolk i den franske hær. De oprindelig kabyliske troppeenheder i fransk tjeneste blev fra 1841 udelukkende bemandet med frivilligt fransk mandskab iklædt orientalskpræget uniformering. Desuden oprettedes zuav-enheder i USA, Brasilien, Rusland, Tyrkiet og Kirkestaten.