Yemenitiske jøder er den jødiske befolkning, som stammer fra Yemen, hvor der fra 100-tallet f.Kr. opstod jødiske kolonier.

Forfølgelser fra slutningen af 1100-tallet og igen fra 1500-tallet bidrog til messianske forventninger blandt de yemenitiske jøder. Efter Israels oprettelse bragte den nye stat 1949-1950 46.000 yemenitiske jøder til Israel (Operation Flyvende Tæppe). I 2017 levede der omkring 50 jøder i Yemen.

Yemenitiske jøder har en lang tradition for udenadsrecitation af Torah; herigennem har de bevaret en meget gammel og nøjagtig udtale af teksten.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig