Vibrator, (af lat. vibratus 'rystet', afledn. af vibrare), elektromekanisk apparat, der er konstrueret i lighed med et ringeapparat. En vibrator kan omsætte en jævnstrøm til en vekselstrøm. Det benyttes til måling af svage jævnstrømme, idet svage vekselstrømme kan måles elektronisk med større nøjagtighed end jævnstrømme (se også chopper).

Elektromekaniske vibratorer findes også til mange andre formål, fx til slibning og polering, i massageapparater og i visse mobiltelefoner. Vibrationerne frembringes her, ved at en masse bringes til at svinge frem og tilbage.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig