Vesuvianit, (efter Vesuv), idokras, gennemsigtigt brunt, gult eller grønt mineral med hårdheden 61/2 og massefylden 3,3-3,5 g/cm3; det krystalliserer tetragonalt. Den kemiske sammensætning er Ca10(Mg,Fe)2Al4 (OH)4(SiO4)5(Si2O7)2. Vesuvianit anvendes som smykkesten. En grøn, massiv varietet er californit, der ikke er gennemsigtig, men kun gennemskinnelig og har lavere massefylde og hårdhed. Vesuvianit fås fra Italien, Schweiz og Canada; californit fra Californien.