varmeskader

Varmeskader, i botanik ødelæggelse af planter eller plantedele som følge af for høje temperaturer. Planter regulerer primært deres temperatur gennem fordampning via bladenes spalteåbninger, transpiration, se væskebalance. I perioder med høje temperaturer kombineret med mangel på vand og uden vind, der kan føre varmen væk, eller meget høj luftfugtighed, der hindrer fordampning, kan temperaturen blive så høj, at planterne skades. Enkelte planter som fx tornet salat (Lactuca serriola) er dog i stand til at regulere bladtemperaturen ved at ændre bladenes stilling i forhold til Solen. Generelt resulterer de høje temperaturer i nedsat fotosyntese og lavere vækst, men de kan også føre til akutte skader, fx denaturering af proteiner i plasmamembranen. Skaderne ses såvel i det fri som i væksthuse og ved opbevaring af fx kartofler og tomater i beholdninger.

Hos kimplanter optræder væltesyge især på humusrige, mørke jorder i stille og solrigt vejr, hvor temperaturen kan blive så høj, at planten svækkes og dør. Solskoldning ses som vanddrukne partier på saftige frugter, især på sydsiden af træer og buske. Barkslag eller sommersolbrand forekommer hos træer, især ved pludselig forhøjet lystilgang, fx når omgivende træer vælter, om foråret og på stammer af tyndbarkede træer; ved stærk solpåvirkning dræbes kambiet, og der opstår revner og sprækker i barken. Varmeskader fører ofte til angreb af sekundære svampe.