Ultralydbehandling, behandling af ømme muskler og sener med ultralyd, der frembringes af en kvartskrystal, som bringes i svingninger i et højfrekvent vekselstrømsfelt (se ultralyd). Oftest anvendes frekvenser på ca. 1 MHz. For at fremme energioverførslen til det behandlede væv anbringes en blanding af vaseline og paraffin mellem ultralydhovedet og huden.

Under behandlingen overføres der energi på op til 2 W/cm2, hvilket medfører udvidelse af blodkar og varmeøgning. Energien optages især i væv med stor molekyltæthed og stort proteinindhold, fx muskel- og knoglevæv. Den videnskabelige dokumentation af effekten er mangelfuld.

Se også ultralydundersøgelse.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig