uddannelse i Nordmakedonien

Artikelstart

Uddannelsessituationen er præget af de nationale mindretal, som af forfatningen garanteres undervisning på modersmålet. Ud over de makedonske skoler findes der albansk- og serbisksprogede skoler.

Det offentlige skolesystem er gratis og obligatorisk for 7-15-årige. Det omfatter frivillige børneinstitutioner, der kun søges af få, og en otteårig grundskole. Ca. 80% (1995) fortsætter skolegangen dels i fireårige alment teoretiske, erhvervsrettede og kunstneriske uddannelser, dels i kortere erhvervsuddannelser.

Der er to offentlige universiteter i hhv. Skopje og Bitola, hvor der udelukkende undervises på makedonsk. Det albanske mindretal oprettede i 1994 et albansksproget universitet i Tetovo, men det er ikke blevet anerkendt af myndighederne.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig