tuberkulose (kvægtuberkulose)

Tuberkulose (kvægtuberkulose), Mycobacterium bovis kan angribe en lang række drøvtyggere, men også mange andre pattedyr som fx menneske, for hvem den er lige så farlig som den humane tuberkelbakterie; den er derfor en vigtig zoonose.

I Danmark bredte kvægtuberkulose sig i slutningen af 1800-t. pga. stor smittefare i forbindelse med skabelsen af de moderne malkeracer, bl.a. via import af dyr til indkrydsning med hjemligt kvæg. Omkring 1930 var infektionen udbredt til ca. 30% af danske kvægbesætninger, og smitte til landbefolkningen var almindelig. Bekæmpelsen af kvægtuberkulose i Danmark blev indledt omkring 1900 ved omfattende tuberkulinprøver og overvågning ved kødkontrollen og førte til udryddelse af sygdommen i 1950'erne. Også i andre vestlige lande er sygdommen udryddet. I 1989 forekom kvægtuberkulose hos farmhjorte, der var indført til Danmark fra Centraleuropa, men den er atter udryddet.

Symptomerne hos kvæg er meget vekslende, idet kvægtuberkulose kan forekomme i de fleste organer. Særlig farlig er såkaldt åben tuberkulose, dvs. forekomst i organer med direkte kontakt til omverdenen (lunger, tarm, yver og kønsorganer), da denne form udgør en stærk smittefare.

Læs mere om tuberkulose.