Tjalk, (nederl., dim. afledn. af germ. *keula- 'stort fartøj'), hollandsk sejlskibstype, anvendt i kystfart i 1600-1900-t. Tjalke var relativt brede, fyldige og fladbundede med sværd. De var solidt bygget, beregnet til at sættes på grund, så de ved ebbe kunne lastes og losses med hestevogne. De enmastede fartøjer var oprindelig rigget med sprydsejl, senere med gaffelsejl og topsejl eller råtopsejl og 2-3 stagsejl til et bovspryd.