Tætføring, i musik imitationsteknik, der består i at lade temabesvarelserne i fx en fuga følge tæt efter hinanden, inden temaet er ført til ende. Tætføring var almindelig i vokalpolyfonien (fx hos Palestrina), men er ellers begrundet i en tekst (fx i en madrigal) eller ønsket om at intensivere stemmeføringen, fx i fugaens slutning (som hos Bach).