Sydbøg
Sydbøgen Nothofagus obliqua er udbredt i tempererede egne i det centrale Chile og Argentina. Det er et stort træ, som kan nå en højde på 50 m.
Af /Wikimedia Commons.
Licens: CC BY 3.0

Sydbøge er en slægt af stedsegrønne eller løvfældende træer i bøgefamilien med ca. 38 arter. De er udbredt i de sydøstlige dele af Australien, New Zealand, i bjergene på Ny Guinea og i den sydligste del af Sydamerika, hvor arter af sydbøg kan være dominerende i skove, der har en vis lighed med den nordlige halvkugles bøgeskove.

Faktaboks

Også kendt som

Nothofagus

Den vigtigste systematiske forskel mellem bøg og sydbøg er, at sidstnævnte har tre hunblomster i skålen (se bøg). Af den midterste blomst udvikles en flad frugt, mens de to sideblomster danner trekantede frugter. Nogle arter af sydbøg er vigtige tømmertræer i Australien, New Zealand og Chile.

I Danmark dyrkes Nothofagus antarctica undertiden som prydtræ i surbundsbede.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig