Stenhus, bygning til beboelse opført helt af teglsten i modsætning til huse af træ og bindingsværk, der i byerne og på landet i Danmark var dominerende til ind i 1700-t. I middelalderen opførtes i købstæderne enkelte stenhuse, bevaret i bl.a. Kalundborg, Næstved, Nyborg og Ribe. De mange bybrande i 1600- og 1700-t. affødte forbud mod bindingsværks- og træhuse; samtidig afløstes betegnelsen stenhus af bygning i grundmur.