Stengærde, dobbeltsidigt hegn opbygget af sten uden bindemiddel, i Danmark som oftest af kampesten. Et solidt stengærde kræver en basisbredde på mindst 100 cm, at de større sten placeres i bunden, og at underlaget er fast. De øvrige sten skal helst kile sig ind mellem hinanden for at ligge fast; stengærdets sider gives en hældning, så det er smallest foroven. Kernen kan fyldes ud med jord, hvis stengærdet skal beplantes, eller med småsten. Stengærdet kan gøres smallere, hvis det opbygges af tilhuggede sten, fx sandsten.

Stengærdet er en gammel form for markhegn og kirkegårdshegn og bruges også som hegn omkring parker og haver eller til opdeling af haverum. I dag afløses kampestensgærdet, som er kostbart, af støttemure af formstøbte betonelementer. Stengærder benævnes ofte fejlagtigt stendiger, der er en jordvold, hvis ene side (udsiden) er opbygget af kampesten. Mange danske skove er endnu omgivet af stendiger, da de skulle hegnes ifølge Fredskovsforordningen af 1805. Både stengærdet og stendiget egner sig til at blive beplantet med en række af de lave vækster, der tidligere fandt plads på stenhøjen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig