Stampemølle, særlig form for vandmølle, der driver lodrette bjælker, stampere. Mølleakslen er forsynet med knaster, der griber fat i huller på stamperne, hæver dem, hvorefter de pga. tyngdekraften falder ned og lander på et fast underlag, hvor det materiale, der skal stampes, ligger. Stampemøller brugtes især til valkning af klæde, til findeling af kemikalier ved krudtfremstilling eller til knusning af malm. Den første vanddrevne stampemølle til fremstilling af sortkrudt blev opført ved Nürnberg ca. 1435. Ved Mølleåen nord for København lå tidligere flere industrier med stampemøller.