Stak, hår- eller børsteformet udvækst, der udgår fra spidsen eller midt på rygsiden (dorsalsiden) af de nedre inderavner hos nogle græsser. Stakken svarer til pladedelen af et græsblad, mens selve inderavnen svarer til skededelen af bladet.